I forbindelse med folkemødet på Bornholm i 2019 fik Birgit et godt tilbud fra sin fagforening om deltagelse i Folkemødet, 1 uges ophold på Allinge-Sandvig Familie- Camping incl. fælles morgenbord dagligt og diverse underholdning på pladsen samt transport frem og tilbage. Tilbuddet var så lukrativt, at vi ikke kunne sige nej, så vi valgte at tilmelde os til turen, selv om selve folkemødet ikke var specielt højt prioriteret, da ingen af os hverken er politisk eller fagforeningsmæssigt engagerede. Vi har tidligere været på Bornholm da vores drenge boede hjemme så vi glædede os til gensynet med øen.

Vi tog afsted fra Skælskør Fredag den 7/6 og havde bestilt færge via Ystad - Rønne på udturen og via Køge på vejen hjem. vi ankom sidst på eftermiddagen til Allinge-Sandvig og var så heldige at få en flot udsigtsplads, med en fantastisk udsigt ud over hele området. På billedet ovenover ses vores vogn/fortelt midt i billedet, og igen var vi heldige med vejret, det skulle vise sig, at vi i det meste af ugen havde flot solskin, varme og svage vinde, dog var der en enkelt dag med uvejr, hvor en del teltliggere på folkemødets campingplads (et andet sted i Allinge-Sandvig havde problemer på grund af uvejret)

Som det ses en fantastisk udsigt i flot vejr - mere kan man vel næsten ikke ønske sig af en ferie.......

Lørdag vandrede vi en tur rundt om Hammerknuden på øens nordspids, en fantastisk flot vandretur der varmt kan anbefales andre at kaste sig ud i - der er fine afmærkede stier  hele vejen rundt. Et af de første interessante steder vi kom til var ruinerne fra Salomons kapel, der blev opført i 1300 tallet.

Selv om der kun er ruinerne tilbage kan man sagtens forestille sig hvordan det har set ud.

Længere ude på ruten kan vi nu se Hammershus ruin, der gør sig utroligt flot som det knejser i eftermiddagssolen

Fantastisk natur og der er flere forskellige sværhesgrader af udfordringer man kan  kaste sig ud i.

Hammershus ruin badet i pinsesolen, og som det ses var vi ikke de eneste der havde fået den gode ide at besøge området.

Det fantastisk flotte besøgscenter der er bygget ind i landskabet så det stort set falder i et med området. Man kunne ellers nemt frygte at et sådan glaspalads ville dominere området, men jeg synes de er sluppet ret godt fra projektet, så det nye center ikke dominerer området.

Nu vi var taget til Bornholm i forbindelse med Folkemødet skulle vi da også ind og se lidt på løjerne - og der b lev passet godt på os i den uge vi var der, både til lands, til søs og i luften - der var et ret stort sikkerhedsopbud derovre.

Charmerende bybillede

Havnemiljø ifb med folkemødet

Der var mange mennesker alle steder, og hele byen var spærret af så folk kunne ikke køre ind til området i bil, men måtte parkere i periferien. Mens vi var inde for at se på cirkuset mødte vi en af Birgits brødre - der er lokalpolitiker i Slagelse Kommune, så hyggeligt lige at hilse på ham.

Stemningsfuldt med gamle sejlskibe.

Som tidligere nævnt var det ikke folkemødet der trak mest i os, så vi kørte en del rundt på øen, var på flere vandreture i området , der bød på udfordringer i flere sværhedsniveauer.

Her et par naturbilleder fra nogle af vandreturene. meget varieret dyreliv.

Selv på Bornholm har de forlænget verden med gulvbrædder - eller hvordan var det nu lige det var - men dejligt at kunne passere tørskoet selv om vi naturligvis har fornuftige vandrestøvler begge.

Spændende natur - og når man bevæger sig lidt væk fra de største turistfælder, kan man sagtens være heldige at få nogle fantastiske naturoplevelser.

Når man nu er på Bornholm skal man ikke snyde sig selv for et besøg i en rundkirke. Øverste billede ukendt rundkirke - nedenfor ØsterLars Rundkirke

spændende bygningsværk der er placeret højt beliggende. Kirkerne i Danmark fungerede i middelalderen også som forsvarsværker, hvorfor de som regel ligger meget højt samt mange af dem har diverse mere eller mindre skjulte funktioner. 

Interiør fra ØsterLars Rundkirke

Døbefonten i midten af kirken

Her er vi gået op gennem nogle løngange og op under taget, hvor den specielle tagkonstruktion kan ses.

Alt dejligt og rart får jo som bekendt en ende, og efter en uges tid var det igen tid til at tage hjemover der som tidligere nævnt var via Rønne - Køge, så vi var hjemme i Skælskør søndag den 16/7 sidst på aftenen efter en fin ferie på Bornholm.